Norwegen, 13.07.1905

nach: Love vedtagne paa fire og femtiende ordentlige Storting, 1904/1905, Kristiania 1905, S. 40-42.


Lov
om fredning og bevaring af fortidslevninger, dateret 13de juli 1905.

 

Kap 1.
Faste fortidslevninger fra oldtiden eller middelalderen.

§ 1.
Faste fortidslevninger fra oldtiden eller middelalderen er fredede og maa hverken af grundens eier eller bruger eller andre paa nogensomhelst maade ødelægges, beskadiges, forandres, forstyrres eller flyttes uden i de nedenfor nævnte tilfælde og under iagttagelse af de sammesteds givne bestemmelser.

§ 2.
Som faste fortidslevninger regnes:
a. Oldtidsgrave af ethvert slags, over eller under flad mark, saasom gravhauger, gravrøser, gravkamre, stenlægninger og stensætninger af rund, oval, flrkantet, trekantet eller anden form («tingpladser» etc.); voldformede grave (de saakaldte «skibsnøster» eller «baadstøer»).
b. Oldtids- og middelalderske mindesmerker, som bautastene, kors, varder og lignende.
c. Indskrifter og figurfremstiliinger af ethvert slags fra oldtid og middelalder paa stene eller fast fjeld eller paa andet til stedet bundet materiale, som helleristninger, runeindskrifter, billedstene, indskrifter med majuskler, minuskler («munkebogstaver») etc.
d. Oldtids- og middelalderske boliger eller bygninger af ethvert slags, som ikke ved lovens ikrafttræden eies og bruges af private, samt grundmure eller andre levninger af bygninger fra nævnte tid.
e. Bosteder, kjøkkenmøddinger, verkstedpladser og andre levninger efter menneskelig virksomhed eller ophold i forhistorisk tid.
f. Befæstninger fra oldtid eller middelalder, som mure eller volde, «bygdeborge» o. lign. eller levnjnger deraf.
g. Andre til stedet bundne levninger af ethvert slags, der rimelig kan antages at skrive sig fra oldtid eller middelalder og at have interesse for kjendskabet til landets ældre kulturhistorie.

§ 3.
Ønsker grundens eier eller bruger til udnyttelse af grunden at foretage arbeider, hvorved nogen paa denne værende fast fortidslevning udsættes for forstyrrelse, eller ønsker han at træffe nogen anden forføining med fortidslevningen, har han derom at gjøre anmeldelse paa landet til vedkommende lensmand og i byerne til politiet med nærmere oplysning om fortidslevningen og med forklaring af, hvilke arbeider han ønsker at foretage. Anmeldelsen indsendes derpaa uopholdelig til vedkommende regjeringsdepartement, som snarest muligt afgjør, hvorvidt arbeidet eller forføiningen kan tillades udført og i tilfælde paa hvilke vilkaar.
Departementets afgjørelse kan indankes for kongen.
Hvis grundens eier eller bruger under udnyttelse af grunden paatræffer faste fortidslevninger, hvortil han tidligere intet kjendskab har havt, skal fundet uopholdelig anmeldes som ovenfor bestemt, og arbeidet stanses, forsaavidt fortidslevningen derved berøres, indtil departementets afgjørelse indtræffer. Kræves der af det offentlige til fortidslevningernes bevarelse foranstaltninger, som medfører ulempe, tab eller skade for eier eller bruger, tilkommer der ham erstatnig af det offentlige efter mindelig overenskomst eller i mangel heraf efter skjøn som i § 5 bestemt.
Saadanne fortidslevninger, hvis jorddække nu udnyttes ved dyrkning eller som beitesmark, kan fremdeles benyttes paa denne maade.

§ 4.
Naar det ved anlæg eller omlægning af offentlig vei, jernbane, kanal eller ved hvilketsomhelst andet af stat eller kommune igangsat arbeide ikke uden stor ulempe eller bekostning kan undgaaes at ødelægge eller beskadige en fast fortidslevning, skal der, forinden noget skridt i den retning foretages af arbeidets bestyrer, gives det regjeringsdepartement, under hvem denne lovs haandhævelse henlægges, underretning, forat samme, om saa findes paakrævet, kan lade foretage den fornødne undersøgelse af fortidslevningen.

§ 5.
Vedkommende regjeringsdepartement har ret til efter at have varslet grundens eier eller bruger
1. at lade afbilde, vedligeholde eller restaurere enhver af de i § 2 omtalte fortidslevninger samt iverksætte de hertil fornødne foranstaltninger;
2. gjennem gravning eller paa anden maade at lade undersøge saadanne fortidslevninger. Efter saadan undersøgelse skal disse atter saavidt muligt bringes tilbage i sin oprindelige stand, medmindre lederen af undersøgelsen finder dette upaakrævet.
Paaføres jordens eier eller bruger ved de ovenfor nævnte forføininger skade, skal denne erstattes ham. I mangel af mindelig overenskomst skal erstatningens størrelse fastsættes ved skjøn. Saadant skjøn bliver paa landet at afholde overensstemmende med reglerne i § 3 i lov om tvungen afstaaelse af grund til gaardsveie m. v. af 27de juli 1896.

 

Kap. 2.
Løse fortidslevninger fra oldtiden eller middelalderen. (Oldsager.)

§ 6.
Enhver, som — uden at det skyldes noget i § 4 omhandlet arbeide eller gravninger eller undersøgelser, foretaget efter § 5 — i jord, vand, gamle bygninger eller andet sted finder gjenstande fra oldtiden eller middelalderen, saasom mynter, vaaben, redskaber, bohave, prydelser, baade, skibsskrog eller dele deraf, stene med indskrifter eller billeder, er forpligtet til straks at melde fundet.
Forsaavidt ikke § 12, sidste led kommer til anvendelse, sker anmeldelsen paa landet til vedkommende lensmand, i byerne til politiet med nøiagtig beskrivelse af findestedet og med oplysning om, hvorledes fundet blev gjort.
Politiet (lensmanden) giver vedkommende regjeringsdepartement meddelelse om fundet.

§ 7.
Vedkommende regjeringsdepartement er paa statens vegne eier af fundet. Gjøres denne eiendomsret gjældende, har finderen og vedkommende grundeier krav paa en godtgjørelse, som for hver af dem skal udgjøre en halvdel af fundets metalværdi, forsaavidt fundet er af guld eller sølv, med et passende tillæg, dog mindst 10 pct., efter departementets nærmere bestemmelse. Er fundet ikke af guld eller sølv, og finderen eller vedkommende grundeier er misfornøiet med den for fundet tilbudte godtgjørelse, fastsættes godtgjørelsen med bindende virkning af vedkommende amtmand. Godtgjørelsen tilfalder finderen og grundeieren hver med halvdelen. Har finderen undladt at melde fundet, eller har han eller grundeieren paa nogen anden maade handlet retsstridig med hensyn til fundet, bortfalder deres krav paa nogen godtgjørelse.
Gjøres statens eiendomsret til fundet ikke gjældende inden seks maaneder fra anmeldelsens dato, indtræder finderen og grundeieren som sameiere til fundet hver for en halvdel.

§ 8.
Skyldes et fund af løse fortidslevninger fra oldtiden eller middelalderen gravninger eller undersøgelser efter § 5, er staten ligeledes eier af fundet. Gjøres denne eiendomsret gjældende, har vedkommende grundeier krav paa en overensstemmende med reglerne i § 7 fastsat godtgjørelse, dog saaledes, at der tages hensyn til de ved udgravningen medgaaede omkostninger. For gjenstande af guld eller sølv betales dog al tid en godtgjørelse, der er lig metalværdien med 10 pct. tillæg uden hensyn til udgravningsomkostningerne.
Gjøres statens eiendomsret til fundet ikke gjældende inden seks maaneder efter, at udgravningen ef tilendebragt, indtræder grundeieren som eier af fundet.

§ 9.
Løse fortidslevninger fra oldtiden eller middelalderen, som maatte findes under et arbeidsforetagende som i § 4 omhandlet, eies af staten. Om fundet skal arbeidets bestyrer sende meddelelse til vedkommende regjeringsdepartement, der i tilfælde kan udrede en passende finderløn.
Gjøres statens eiendomsret til fundet ikke gjældende, indtræder vedkommende anlæg som eier af fundet.

§ 10.
Løse fortidslevninger fra Norges oldtid eller middelalder maa ikke udføres af landet uden vedkommende regjeringsdepartements samtykke.

 

Kap. 3.
Almindelige bestemmelser.

§ 11.
Den, som overtræder denne lov eller medvirker dertil, straffes med bøder, hvorhos vedkommende gjenstande eller deres værdi kan inddrages hos den skyldige. Eies gjenstandene af flere i fællesskab, bliver kun den del at inddrage, som tilkommer den skyldige.

§ 12.
De rettigheder eller funktioner, som i nærværende lovs §§ 3—9 er tillagt vedkommende regjeringsdepartement ligeoverfor fortidslevninger, kan af kongen helt eller delvis for visse nærmere bestemte grupper af fortidslevninger eller for visse dele af landet tildeles museer og institutioner, som kan antages at ville udøve disse rettigheder eller funktioner med kyndighed og skjønsomhed. Med overdragelsen af rettighederne følger de tilsvarende forpligtelser. Tillægges der noget museum eller institution den i § 3 omhandlede ret med hensyn til anmeldelser fra grundeiere, kan grundeieren, saafremt han maatte føle sig brøstholden ved den trufne afgjørelse, indanke sagen for vedkommende regjeringsdepartement.
Hvor et museum har faaet sig tillagt de vedkommende regjeringsdepartement efter loven tillagte rettigheder med hensyn til oldsager, kan den i § 6 paabudte anmeldelse om fund i vedkommende distrikt af finderen ske direkte til museet.

§ 13.
Fra det tidspunkt nærværende lov træder i kraft, ophæves N. L. 5—9—3, 4, 5 og 6, plakat af 7de august 1752, § 29 i lov om veivæsenet af 15de september 1851 samt lov af 17de mai 1904.


Literaturverweise

Theodor Wiegand, Die Denkmäler als Hilfsmittel der Altertumsforschung, München 1939, S. 127.